• Ring : 51 51 27 40

Hverdagen – Kost & Økologi

Kosten i den økologiske private pasningsordning.

Jeg lægger vægt på at kosten er varieret og sund og at det så vidt muligt er økologisk(90%) eller dyrket lokalt. Jeg bager selv rugbrød, boller og har stor erfaring med at sammensætte vegansk og vegetarisk kost til børn (0-3år). Dette sker i tæt sammen arbejde med forældre, og de retningslinjer sundhedsstyrelsen anbefaler. Børnene får lov til at deltage i bageriet, i det omfang det er muligt. Der tages selvfølgelig udgangspunkt i årstiden grøntsager når der laves madplaner.

Børnene bliver tilbudt 4  økologiske måltider. Derudover tilbereder vi 2 ugentlige varme retter. Hos Økoditte vil der også blive serveret vegetarisk retter for børnene.

Hverdagen – Aktiviteter

Jeg prioriterer den friske luft og april til september er vi ude hele dagen

Jeg forsøger på bedste vis at holde god struktur i hverdagen, så børnene oplever kontinuitet og ro. Struktur for mig er at være et skridt foran, så der er plads til uforudsete hændelser.

Vi har en fast ugedag hvor vi arbejder med de 18 grundbevægelser. Sansemotorik er ligeledes vigtigt for mig, ude som inde og i den almindelig dagligdags læring (ADL).

Hverdagen er en balancegang mellem en aktivitet leg eller daglig rutiner.Det er vigtigt for mig at skabe det rette læringsrum for dit barn også i dagligdagens rutiner. Eks. Garderoben, hvor vi øver alderssvarende grundmotorik. Jeg er rollemodel i læring med børnene og inddrager hverdagens rutiner mere sanse stimulerende.