• Ring : 51 51 27 40

Jeg samarbejder med Friluftsrådet i projekt Grønne Spirer er certificeret Grøn Pasningsordning. Dette indebærer at børnene dagligt er ude året rundt og mærker de 4 årstider. Vi for lov til at mærke vinden mod ansigtet få jord under neglene og nærstudere naturen. Vi beskæftiger os med jord til bord, hvor vi har vore egen lille køkkenhave, som vi passer sammen.

Kursus Grønne Spirer: Den vilde natur ind på legepladsen – maj 21 og naturkursus for viderekommende er nogle af de mange kurser jeg har deltaget i.

Økodittes private pasningsordning modtog i 2021 det blå flag som tildeles institutioner og pasningsordninger som bevist arbejder med børnenes 18 grundbevægelser.

Bæredygtighed i børnehøjde er at inspirere børnene gennem aktiviteter. Jeg ønsker, i samspil med børnene og med mig som god rollemodel, at skabe begejstring og positive oplevelser i naturen i børnenes hverdag og tidlige barndom. Bæredygtighed skal komme indefra og med empati – dialog udfordrer jeg børnenes nysgerrighed og eksperimenterende så de sprogligt forholder sig til naturen. Jeg var en af de første i Danmark som fik tildelt flaget og jeg er den eneste i Viborg Kommune. Ligeledes er jeg den eneste i Viborg Kommune som flager med alle 3 flag. Sammen bringer vi pasningsordningen i en mere bæredygtig retning med mange naturoplevelser som venter.

De 18 grundbevægelser er følgende: Gå, kravle, trille, springe, klatre, løbe, krybe, balancere, snurre, skubbe, gribe, gynge, trække, svinge, hinke, hoppe, vippe og kaste.

Hent mere inspiration om Grønne Spirer på www.groennespirer.dk